Bărbel Bas: Borgernes pengesanktioner giver næppe nogen besparelser!

Bărbel Bas: Borgernes pengesanktioner giver næppe nogen besparelser!

I diskussionen om fremtiden for borgernes penge tog forbundsarbejdsminister Bärbel Bas (SPD) en klar holdning. I et interview med Deutschlandfunk sagde hun, at hun næppe forventede nogen besparelser ved de bebudede skærpede sanktioner for dem, der modtager statsstøtte. Tixio rapporterer, at Bas anerkender alvoren af ​​levevilkårene for de fleste modtagere af statsborgerskabsydelser og advarer mod at se misbrug som et udbredt fænomen. Hun efterlyser en differentieret diskussion om spørgsmålet og understreger, at sanktionerne kun skal ramme en lille del af de dagpengemodtagere, som ikke er parate til at deltage aktivt i deres integration i arbejdslivet.

Som led i sine reformplaner indfører Bas også skærpede sanktioner, hvis jobcentrets frister ikke overholdes. Højt ZDF Udeblivelse kan resultere i en reduktion på 10 % i betalingerne. Det er ikke tilfældigt, da statistik fra jobcentre viser, at halvdelen af ​​de planlagte aftaler ofte ikke overholdes. Med disse tiltag ønsker ministeren ikke blot at fremme disciplin blandt modtagerne, men også bekæmpe systematisk social ydelsesbedrageri og effektivisere jobcentrene.

Baggrund for borgerens penge

Borgerydelsen, der blev vedtaget i 2022 som en reform af den grundlæggende tryghed, trådte i kraft i begyndelsen af ​​2023 og erstatter den velkendte dagpenge II, bedre kendt som Hartz IV. Den nye forordning repræsenterer statslig økonomisk bistand til jobsøgende og nødlidende. Sådan Federal Agency for Civic Education forklarer, at borgernes penge primært skal tjene til at ansætte folk i længerevarende beskæftigelse og til at fremme deres kvalifikationer. Men kritikere, især fra rækken af ​​CDU/CSU, FDP og AfD, kritiserer de øgede omkostninger; i 2023 var disse 42,6 milliarder euro - en stigning på 16 procent i forhold til året før.

Et andet centralt element i reformen er forhøjelsen af ​​de beskyttede aktiver fra 10.000 euro til 40.000 euro, som skal skabe et klart incitament for borgernes ydelsesmodtagere til at opbygge aktiver, før der er behov for statsstøtte. Sanktionssystemet forbliver intakt, så der også i fremtiden kan pålægges sanktioner, hvis mæglingssamtaler afvises.

Integration af flygtninge

Et særligt aktuelt emne er integrationen af ​​flygtninge fra Ukraine. Bas gjorde det klart, at tilflyttere indtil videre stadig har ret til borgerydelse. Men fra 1. april 2025 skiftes der til lavere asylansøgerydelser, hvilket skulle mindske den administrative indsats for jobcentrene. Ministeren ser et presserende behov for handling for at gøre det lettere for flygtninge at komme ud på arbejdsmarkedet.

Samlet set kan man sige, at reformen af ​​borgerydelsen giver både muligheder og udfordringer. Mens regeringen forsøger at tage hårde skridt mod misbrug, er behovet for at holde øje med de berørte reelle levevilkår fortsat. Det viser sig, at emnet om borgernes penge vil være med os i nogen tid, og debatterne om det vil helt sikkert fortsætte.