Mord på en sexdate: Statsanklager kræver livstidsdom for Göppingen-djævelen!

Mord på en sexdate: Statsanklager kræver livstidsdom for Göppingen-djævelen!

I en chokerende retssag, der føres ved Ulm Regional Court mod en 26-årig kvinde fra Stuttgart-området, er anklagerne mord. Anklagemyndigheden kræver livsvarigt fængsel til den tiltalte, der er tiltalt for at have dræbt en 46-årig mand fra Göppingen under et sexmøde i oktober 2024. Denne ordning viste sig at være katastrofal, da anklagemyndigheden havde mistanke om, at drabet var motiveret af et dybt rodfæstet had til mænd. Som Stuttgarter Nachrichten rapporterer, ser anklagemyndigheden særlige karakteristika som forræderi og basale motiver, hvilket også taler for skyldfølelsens alvor.

Private argumenter blev holdt under retssagen. Den tiltalte skal have lyttet til musik i høretelefoner under drabet for ikke at høre lydene af den døende mand. Det er også chokerende, at hun siges at have lavet en mobiltelefonvideo under forbrydelsen – et tegn på dybt forstyrret psykologi. Efter forbrydelsen gik hun til det nærmeste busstoppested og kasserede ofrets mobiltelefon i en busk for at dække over sin forbrydelse. Efterforskere opdagede, at der var chats mellem de to, der førte til kvindens anholdelse tre dage efter hændelsen.

Motivet bag forbrydelsen

Kvinden tilstod gerningen, men gav ikke yderligere oplysninger om hændelsesforløbet i retten. Under efterforskningen sagde hun, at hun ønskede at dræbe mænd for at hævne sig for tidligere voldtægter og overgreb. I sin fortid udtalte hun, at hun blev voldtaget af en ekskæreste i en alder af 17 og også blev slået af sin far. En psykologisk ekspert rapporterede, at den tiltalte torturerede dyr i sin barndom og havde et ønske om at blive berømt som seriemorder. Der var også beviser for, at hun uger før mordet var intensivt interesseret i seriemord og så videoer af mordofre.

Psykologiske problemer og social kontekst

Det sociale syn på voldskriminalitet i Tyskland er dog komplekst. Ifølge Statista udgør voldsforbrydelser mindre end 4 % af de registrerede forbrydelser, men de har en langt større indflydelse på folks følelse af tryghed end for eksempel tyveri eller bedrageri. Over 217.000 voldelige forbrydelser blev registreret i 2024, det højeste antal siden 2007. Efter et fald på grund af coronavirus-pandemien er tallene igen steget siden 2021, hvilket muligvis afspejler økonomisk usikkerhed og social stress. Det gør det muligt at opklare voldshandlinger i omkring 75 % af tilfældene.

Under det aktuelle retsmøde blev forholdene omkring tiltaltes skyld også bragt i spil. Det er endnu uvist, om der vil falde en dom ved afslutningen af ​​retssagen, der i tilstrækkelig grad afspejler sagens kompleksitet og tragedien for både offeret og den tiltalte. Seks dages retssag er planlagt, og en dom kan falde allerede i midten af ​​juli. Diskussionen om baggrund og årsager til voldskriminalitet er igen på dagsordenen i denne tid.

Det er stadig at håbe, at sådanne tragiske hændelser vil give en impuls til at reflektere over årsagerne til volden i vores samfund og finde løsninger. For de berørte familier og lokalsamfund er spørgsmålet stadig "hvorfor" og "hvordan skete dette?" smertefuldt og presserende.